Om mig
Jeg hedder Anja og er webredaktør og marketingsblæksprutte,
med en uddannelse som markedsføringsøkonom i bagagen
Hvilken medarbejder får du i mig?
Som medarbejder
Du får en medarbejder der er passioneret omkring mit fag og elsker at gå i dybden med opgaver.
Jeg er struktureret og kan lide at have flere bolde i luften, fange dem og sætte dem sammen til en større helhed, som jeg kan måle resultatet af.
Ord der beskriver mig som medarbejder
Ambitiøs og engageret
Åben og ærlig
Struktureret og omhyggelig
Lyttende og loyal
Teamplayer og selvstændig ansvarlig
Skills
- Wordpress og custom cms
- Brugervenlighed og grafisk design
- Facebook business manager
- LinkedIn Business
- Emailplatform og Mailchimp
- Photoshop
- Illustrator
- INDesign
- PremierePro
- Microsoft office suite
- Google my Business
Passioneret markedsføring med genkendeligt udtryk.
Er du klar til at rykke frem i vognen?
Mig som person
Når jeg indtager min morgenmad og kakao,
(ja, du læste rigtigt, jeg har aldrig lært at drikke kaffe)
indtager jeg samtidig de seneste opdateringer indenfor markedsføring, via forskellige podcasts, blogs og SoMe grupper. Udviklingen sker så hurtigt at det er en nødvendighed at holde sig opdateret.
Måske det er lidt nørdet, men det er jeg måske også, altså en nørd, når det kommer til mit fag.
Jeg tænder på god og skarp kommunikation, præsenteret i et lækkert design. Det giver inspiration og det kan ses på resultaterne efterfølgende.
Nå, tilbage på sporet…
Som person motiveres jeg af at arbejde med det jeg brænder for, nemlig markedsføring. Jeg motiveres dog også af en tur på min motorcykel med min datter bagpå, ud i det blå og få klaret tankerne og opbygget ny energi og ikke mindst ny inspiration.
Jeg har et stort netværk i mc-verdenen og der findes, overraskende nok, andet end fartgale Brian-typer, med rygmærker og tatoveringer. (undskyld for stereotypbeskrivelsen, hvis du hedder Brian)
Jeg finder rigtig meget inspiration i mødet med alt fra direktøren til skraldemanden, der alle har forskellige opfattelser af virkeligheden.
Her får man input til at skrive og annoncere mod forskellige målgrupper.
Min datter og jeg har boet for os selv de sidste 9 år, og vi bruger meget af min fritid sammen. Vi bor i et lille hus, sammen med vores hund, Coco.
Familien er noget af det vigtigste i mit liv, alt andet kan undværes.